En barnedåbsfest på Schloss Sigrön, et gammelt slot ved Wittenberge i Tyskland, som i dag er hotel og camping, med festsal, lysekroner og kagebord. Jeg kørte derned, stillede lyd, lys og neonskiltet op i salen og spillede fra frokost til langt ud på aftenen. Her er slottet, salen, opsætningen og et par klip fra dagen.
Om Schloss Sigrön
Schloss Sigrön ligger i den lille landsby Sigrön ved Bad Wilsnack i Prignitz, omgivet af skov og cirka 15 km fra Wittenberge. Huset blev bygget omkring 1910 som jagtslot og har en omskiftelig historie bag sig; i DDR-tiden var det et hjem for drenge. Efter næsten to års renovering åbnede det igen i 2024, og i dag er der restaurant, café, hotel og camping, og man kan også blive gift på slottet.
Restauranten var noget helt særligt: gammel barokstil, meget boheme, midt i skoven. Jeg kunne rigtig godt lide den, og stedet kan varmt anbefales til en fest.
schloss-sigroen.de · Se på Google Maps






